Danmarks hyggeligste motion

 

MoMo giver dig, hvad du ønsker

Det er vores ambition at opfylde medlemmernes behov. At vores aktiviteter er tilpasset medlemmernes formåen og udfordringer. At du kan være med, uanset hvad du kan og ikke kan i forvejen.
 

Hos MoMo er vi sammen, men du kan også være alene

Vi ønsker at huset summer af liv og aktivitet, at mange bevæger sig sammen, og at der foregår forskellige ting ved siden af og ud og ind imellem hinanden. Både motion i fællesskab og på egen hånd, og både med og uden instruktion.
 

Hos MoMo får du vedligeholdende motion

Vi er mest optaget af at du kan være tilfreds med dig selv, at du kan bevæge dig sikkert og frit, og at du kan være glad for det, du kan. For os er livsglæde bl.a. glæden ved at dele små og store fremskridt.
 

Du kan både motionere indendørs og udendørs

Vores hus er omgivet af trapper, gelændere, tribuner og diverse baner. Dertil kommer udendørs faciliteter til modne motionister lige omkring huset. Indendørs tilbyder vi holdmotion og fitness på maskiner, ligesom de fleste andre; men i små lokaler med intim og hyggelig stemning, og med udstyr udvalgt specielt til foreningens medlemmer.
 

Du kan af og til møde andre foreningers medlemmer

Når vi ikke selv bruger lokalerne, stiller vi dem med glæde til rådighed for andre. Andre foreninger og grupper, er velkomne i vores lokaler, når vi ikke selv benytter dem.
 

Dit medlemskab er til at betale

Foreningen drives af frivillige, og får tilskud fra Gentofte Kommune. Derfor kan vi holde kontingentet på et niveau, hvor alle kan være med.
Modne Motionister | Gentofte Sportspark Ved Stadion 10 2820 Gentofte | momo@modnemotionister.dk | CVR 40800107