Gør det, der er godt for dig

Moden motion
Vi bestræber os på at kombinere det bedste fra forskellige træningsverdener, så I kan motionere som I vil - uanset om I starter fra nul eller om I er garvede træningsveteraner, om I mest er til en frisk gåtur omkring Gentofte Sø, om I er til dans og yoga på hold eller om I er til målrettet styrketræning på fitnessmaskiner. I kan gøre hvad I vil, og kombinere MoMo's tilbud frit.


Bevæg dig for livet - og for sjov
Man kunne
kalde det vi gør, for funktionel motion, social motion, fri motion, eller ”pas på dig selv” motion. Det er vores filosofi, at vi skal se os selv og hinanden, som dem vi er. Med det for øje kan vi flytte bjerge, inspirere hinanden og få energi til ting, vi ikke troede muligt. Vi bevæger dig og giver dig energi.

Ude og inde mellem hinanden
Det, der adskiller os fra både sportsforeninger, aftenskoletilbud og kommercielle fitnesscentre er, at vi integrerer meget forskelligt på ret få indendørs kvadratmeter, og så har vi et overflødighedshorn af udendørs supplerende motionsmuligheder. Begge dele er vigtigt. Indendørs må man gerne være tæt på hinanden, kunne se og høre hinanden, og bruge det samme rum til flere forskellige ting. Det er altid muligt at trække udenfor, og træne under åben himmel eller at trække helt ud på sportsparkens baner og udenomsarealer. Der er masser af plads. 

Kom som du er
Vi kalder os Modne Motionister. Navnet signalerer, at vi ikke satser på at være noget for de helt unge. De, der synes om vores forening, kan blive medlemmer - uanset alder. Vi forventer ikke, at I kan en hel masse i forvejen. Kom som du er. 
Modne Motionister | Gentofte Sportspark Ved Stadion 10 2820 Gentofte | momo@modnemotionister.dk | CVR 40800107